Lejre Erhvervsforening er et fagligt forum for erhvervslivet i Lejre Kommune. Foreningen er åben for alle, der driver virksomhed inden for industri, håndværk, handel, transport, turisme, service, landbrug og andre erhverv.
Foreningen arbejder for et godt kollegialt forhold mellem de erhvervsdrivende i området og varetager disses interesser overfor såvel kunder som overfor offentlige myndigheder, presse o.l. i tilfælde, hvor en samlet henvendelse er ønskelig.
Lejre Erhvervsforening samarbejder med Lejre Kommune og andre myndigheder om at skabe et godt erhvervsklima i vores grønne kommune.
Foreningen deltager i et regionalt samarbejde med myndigheder og organisationer inden for erhverv, handel, turisme, uddannelse m.m. i Lejre, Roskilde og Ringsted Kommuner.
Lejre Erhvervsforening arrangerer medlemsmøder med fagligt, socialt og kulturelt indhold. Formålet med møderne er, at danne netværk, at få oplevelser og at få ny viden. Eksempler på møder: Virksomhedsbesøg, Ledreborg Golfclub, Fremtidens succesfaktorer for virksomhederne, rundvisning på Christiansborg, Netgalleri.dk, sommerfest i Sagnlandet Lejre, show på Lindenborg Kro, stress håndtering, møde med Borgmesteren, Lean i hverdagen og på arbejdet, besøg hos keramikerne Regius og Weiss, vinsmagning m.m. Lejre Erhvervsforening har deltaget i et projekt om bæredygtig erhvervsudvikling i Lejre Kommune.
Det koster 300 kr. halvårligt at være medlem af foreningen.
Velkommen som medlem af Lejre Erhvervsforening.
Preben Lund
Formand